Hej hej
Jeg har en datter (L) på 5,5måned. Jeg har købt og læst jeres bog igennem 2 gange efterhånden. Kan næsten ikke vente med at skulle i gang med at prøve blw. Det giver god mening for mig, og det passer så fint med min idé om, at L skal ammes så længe som muligt.
Da jeg sidst havde besøg af min sundhedsplejerske (4mnd), snakkede vi lidt om mad. Jeg var på daværende tidspunkt ikke helt overbevist om blw, men én ting var jeg dog sikker på! Jeg vil fuldamme til min datter bliver 6måneder!! Det synes min sundhedsplejerske også var rigtig fint, for L trives og vokser og hun sov godt om natten.
MEN…Faktisk kun et par dage efter hendes besøg, begyndte L at vågne rigtig ofte om natten.
Måske skal jeg lige komme med lidt forhistorie:
Rigtig mange vil sige at jeg har et virkelig nemt barn. Og det er også rigtigt, at jeg har et barn der er meget trygt, som min sundhedsplejerske siger. Hun observerede en dag da hun var her, at jeg kunne lægge L ind til en lur i vuggen, hvor hun af sig selv falder i søvn i løbet af 2 minutter. Det samme sker i barnevognen. Jeg lægger hende så snart jeg kan se på hende, at trætheden melder sig. Hun får lige tilbudt et bryst først… Men så lægger jeg hende ud, og stadig mens hun har åbne øjne går jeg fra hende, hvorefter hun uden klynk falder i søvn. Selvfølgelig er der dage hvor jeg må vugge eller trille med hende, før hun falder til ro. Men generelt er hun glad for at sove. Det samme kunne jeg sige om natten.
Allerede fra hun var 2 måneder sov hun næsten igennem, kun afbrudt af højst én amning. Hun plejede at tanke op med mælk hele aftenen, og så sov hun bare rigtig godt.
Det var selvfølgelig luksus for mig, kan jeg godt se… Men det skal siges, at hun altid har puttet ved mig i vores dobbeltseng, og altid har fået lov til at falde i søvn ved mig.
Mange vil sige at det er en dårlig vane, men for mig virker det mest naturligt at hun skal være ved mig.
Jeg har i en kort periode prøvet at indføre et putteritual for så at putte hende i hendes tremmeseng. Men gråden bliver så voldsom, og tårerne stritter ud til alle sider, at mit hjerte ikke nænner det. Så efter jeg vendte tilbage til det gamle, med at hun putter ved mig, er hun ligefrem glad når vi går i seng. Så det er okay for mig.…
Men som sagt, pludselig er hun begyndt at vågne hver 1½-2.time… HELE NATTEN… og det har stået på i snart 2 måneder.
Jeg har valgt ikke at spørge min sundhedsplejerske til råds, for hun vil sikkert have anbefalet mig, at gå i gang med grød og mos.
Jeg kan ikke helt finde ud af, hvorfor L vågner. Det er ikke hver gang hun vågner, at hun spiser et måltid, men det er bestemt flere gange end hun plejer. Hun er helt stoppet med at tanke op om aftenen. Lige så snart hun ikke gider mere, skubber hun mig væk, og jeg kan umuligt få hende til at tage mere.…Nogle bøger skriver at man skal vænne dem helt fra natmåltidet når de når 5-6måneder. Men hvad med blw-børn?? Skal jeg bare blive ved med at tilbyde hende brystet om natten hver gang hun vågner?
Jeg tænker jo at opvågningerne godt kan have noget at gøre med, at hun er mere sulten, fordi hun jo bliver større. Men jeg er helt enig med jer i, at grød og mos ikke giver mere næring eller bedre søvn end modermælken.
I skriver også om appetitspring, men det her appetitspring har efterhånden varet længe. Kan det være fordi hun bare er ekstra tryghedssøgende for tiden, og så må jeg bare overleve det, selvom jeg i forvejen ligner en zombie, der ikke har sovet i 10år? Jeg ved godt at I ikke er sundhedsplejersker, og undskyld hvis min mail er for overvældende! Jeg er bare så træt…
Mit egentlige spørgsmål går på (hvis det er svært at få øje på…), om jeres blw-børn blev vænnet fra de natlige måltider, og jeg så bare skal være konsekvent, og simpelthen må lære hende det på en eller anden måde? Eller om det stadig er vigtigt for hende at få mælk on natten ??
Mange venlige hilsner fra Sara

Kære Sara.
Det er så nedbrydende for både humør, tankevirksomhed og selvopfattelsen at vågne så ofte om natten. Vi har alle været der i kortere eller længere perioder.
Som du selv skriver er vi jo ikke sundhedsplejersker og heller ikke ”søvneksperter”. Umiddelbart lader det ikke til, at din datter vågner fordi hun er sulten, i hvertfald ikke hver gang. Og hvis hun ikke har brug for mad når der er gået 1½-2 timer, mens hun er vågen, har hun nok heller ikke, når hun sover. Der kan være mange grunde til at hun vågner; tryghed, vane, sult, udviklingsspring…? Og det er nok ikke af samme årsag, hun vågner hver gang.
Om mos/grød gør en forskel for søvnen i sammenligning med amning lader det ikke til: http://blogblw.ankhmedia.dk/2015/05/
Du skal ikke stoppe med at natamme. Hvis hun nogle gange vil amme, og andre gange ikke vil, kan du måske prøve at finde ud af, hvor lang tid der går i mellem at hun rent faktisk spiser noget. Og så lade være at tilbyde hende brystet de gange, hvor hun ikke ”bør” spise. Du kunne overveje at få hjælp af hendes far, så hvis hun faktisk kan holde sig uden mad i f.eks. 3 eller 4 timer, kan du sove i et andet rum og han kan have hende og trøste, hvis hun vågner de første timer af natten og så kan du få sovet nogle timer i uden afbrydelse. Når det så er tid til at hun rent faktisk er sulten og skal ammes igen, skal du overtage og han kan så sove resten af natten.
Men du skal endelig blive ved at amme om natten. Når du oplever at hun spiser ind i mellem, kan hun ikke undvære mælken. Vi synes, det er for tidligt at afvænne med natamning allerede ved seks måneder.
Vi håber, det snart bliver til mere rolige nætter for både dig og lille L, så I kan få en sjov og dejlig start på BLW.
Mange hilsener Lærke og Patricia