Tag-arkiv: ferie

Opstart på ferie

Hejsa,.
Min lille familie og jeg tager til Thailand i 11 uger fra sidst i jan. Min datter bliver 6 mdr kort efter ankomst og vi vil igang med at introducere hende til mad efter BLW metoden om muligt. Har i nogen erfaringer med det? Kan baby spise ris, nudler og wokmad eller er det for stort et spring? Er det noget særligt, vi skal være opmærksomme på?
Bedste hilsner og tak for hjælpen!
Tenna

Hej Tenna
Vi synes endelig du skal lade hende komme igang, hvis hun har lyst. Det vil helt sikkert være en spændende start for hende med mange interessante smagsoplevelser. Så hvis hun har ro til det, er klar og har lyst, så lad hende endelig være med. Hun kan da have en fest med lækker frugt og nudler i hele hovedet.
Det er dog meget vigtigt at I er opmærksomme på hygiejnen, så I undgår at udsætte hende for infektioner. Hvis I er i tvivl om, om det nu er helt rent og hygiejnisk nok det sted I spiser, så spring hellere det måltid over og hav hende med en anden gang. 
I skal måske også undgå, at udsætte hende for al for stærk mad. Det må gerne smage kraftigt, men hvis det er decideret stærkt og brænder i munden, kan det jo være meget ubehageligt, når man slet ikke forstår hvad der sker og ikke er forberedt på det.
Rigtig god tur.
Mvh Lærke og Patricia
Facebooktwittergoogle_plusredditpinterestlinkedintumblrmail