Tag-arkiv: modermælk

Sen til at spise

Skriv et svar

Hej.
Jeg skriver angående min datter på snart 14 måneder. Vi har kørt BLW siden hun var 6 måneder. I starten var jeg meget begejstret. Det var fantastisk at se, hvordan hun undersøgte, udforskede og smagte al mad. Problemet i dag er, at hun stadig bare smager og leger med maden. Når hun er sulten, er det kun amning, der dur. Som om hun ikke har fundet ud af, at hun kan blive mæt af mad. Jeg synes faktisk hun spiser mindre og mindre mad uanset hvad jeg serverer. Hun er heller ikke nysgerrig med maden, som hun var i starten. Jeg går hjemme med hende og ammer hende som skrevet rigtig meget. Til hendes 1. års undersøgelse var hun dalet lidt på kurven. Både i vægt og længde. Lægen var ikke super bekymret, men ville gerne se hende igen om et halvt år for at følge op. Jeg aner ikke hvad der er det rigtige at gøre nu. Skal jeg helt stoppe med at amme hende, så hun mærker sult?
Jeg håber I kan hjælpe med nogle ideer til, hvordan vi kommer videre herfra.
Venlig hilsen
Karin

Kære Karin
Mange tak for dit spørgsmål. Først vil vi lige pointerer at vi ikke er sundhedsprofessionelle, og vores svar her, skal derfor mest tages som inspiration og måske en ny indgang til jeres hverdag med BLW og amning.
Allerførst: kan du se i din datters bleer om hun virkelig kun ammer, eller om der rent faktisk kommer mad indenbords? Hvis det ikke længere er rene tynde amme-bleer, kan du være sikker på, at din datter rent faktisk spiser noget. Om end det måske er meget lidt.

Ud fra et BLW-synspunkt er dit spørgsmål jo meget relevant; hvornår skal vi stole på og lytte til barnets signaler, og hvornår er det vigtigt at vi viser vejen?
BLW betyder jo at banet leder vejen fra mælk til fast føde, men børn har selvfølgelig brug for at en forældre der ser barnet og reagerer, hvis der opstår problemer, som kun de voksne kan tage ansvar for at løse. Vi syntes at det er helt forståeligt at du nu er tvivl om, om du fortsat skal lade hende fortsat styre mælke- og madindtag. WHO anbefaler at størstedelen af kalorieindtaget dækkes af fast føde i barnets andet leveår, og når du nu også fortæller at din datter falder på både vægt- og længdekurven, tænker vi også at du aktivt skal forsøge at vække hendes interesse for mad, både så hun kan lære at maden mætter og så hun kan begynde at få flere positive oplevelser med mad. Nogle børn er meget følsomme overfor madens tekstur i munden. Hvis dette har været svært for din datter har hun måske fortrukket at amme, ligesom et barn der har fået mos, foretrækker dette, frem for familiens teksturrige mad.
Hvis det er muligt vil vi foreslå at du eventuelt efterlader din datter med din partner i en periode, lang tid nok til at hun bliver sulten.  Når hun så bliver tilbudt mad, så sørg for at det er noget hun godt kan lide og som mætter godt. Alternativt, kan du vælge at lære din datter at I kun ammer på specifikke tidspunkter, f.eks. før formiddages- og eftermiddagsluren og før sengetid. Dette skulle være nok til at øge appetitten, uden at du behøver helt at stoppe amningen, hvis dette er noget både du og din datter holder af.
Du skal selvfølgelig gøre dette når der er god tid til at støtte din datter i den frustration hun vil føle når hun ikke længere får helt fri adgang til din mælk. Amning er meget mere end blot mad, derfor skal hun måske også vende sig til at hun få tryghed, kram og kærlighed hos mor uden amning hver gang.
Associationerne omkring mad, vejer tungt i vores vurdering af maden. Derfor er det også utroligt vigtigt at I rummer hendes frustrationer, uden selv at blive frustrerede eller ængstelige. Måltiderne skal forblive en rar oplevelse for alle, også selv om hun måske protesterer i starten, f.eks. ved ikke at vil spise eller udtrykker sin misfornøjelse højlydt (der hvor du går ind og tager styringen er aldrig i form af at presse hende til at spise, men ved at begrænse indtaget af mælk).
Start gerne ud med at altid serverer et udvalg af mad som du ved at hun godt kan lide sammen med jeres mad, igen med øje for at overgangen ikke bliver en for stor udfordring. Vi er indrettet sådan at mad smager bedst når vi er sultne, og vi holder især af mad der giver en god mæthedsfornemmelse. Når dit datter oplever at mad, og ikke blot din mælk, vil gøre hende mæt vil der være større chance for at interessen for maden stiger.

Din mælk er stadig utrolig næringsrig for din datter og vi mener ikke at du behøver at stoppe, som du nævner. Men det er ikke hensynsmæssigt at din datter næsten stadig fuldammer, med den alder hun nu har. Dels har hun brug for nærringstoffer ud over dem der er i mælken, og på et tidspunkt vil du ikke længere kunne producere nok til at dække hele hendes store kaloriebehov. En vigtig pointe her er også at du skriver at hende interesse for maden er dalene, det syntes vi du skal reagerer på.

Vi håber at dette kan hjælpe jer videre og at du har fået nogle konkrete ideer til at støtte din datter på hendes vej ud i det eventyr mad kan være, Lærke og Patricia

Facebooktwittergoogle_plusredditpinterestlinkedintumblrmail

Har min datter stadig brug for at amme om natten?

Skriv et svar

Hej hej
Jeg har en datter (L) på 5,5måned. Jeg har købt og læst jeres bog igennem 2 gange efterhånden. Kan næsten ikke vente med at skulle i gang med at prøve blw. Det giver god mening for mig, og det passer så fint med min idé om, at L skal ammes så længe som muligt.
Da jeg sidst havde besøg af min sundhedsplejerske (4mnd), snakkede vi lidt om mad. Jeg var på daværende tidspunkt ikke helt overbevist om blw, men én ting var jeg dog sikker på! Jeg vil fuldamme til min datter bliver 6måneder!! Det synes min sundhedsplejerske også var rigtig fint, for L trives og vokser og hun sov godt om natten.
MEN…Faktisk kun et par dage efter hendes besøg, begyndte L at vågne rigtig ofte om natten.
Måske skal jeg lige komme med lidt forhistorie:
Rigtig mange vil sige at jeg har et virkelig nemt barn. Og det er også rigtigt, at jeg har et barn der er meget trygt, som min sundhedsplejerske siger. Hun observerede en dag da hun var her, at jeg kunne lægge L ind til en lur i vuggen, hvor hun af sig selv falder i søvn i løbet af 2 minutter. Det samme sker i barnevognen. Jeg lægger hende så snart jeg kan se på hende, at trætheden melder sig. Hun får lige tilbudt et bryst først… Men så lægger jeg hende ud, og stadig mens hun har åbne øjne går jeg fra hende, hvorefter hun uden klynk falder i søvn. Selvfølgelig er der dage hvor jeg må vugge eller trille med hende, før hun falder til ro. Men generelt er hun glad for at sove. Det samme kunne jeg sige om natten.
Allerede fra hun var 2 måneder sov hun næsten igennem, kun afbrudt af højst én amning. Hun plejede at tanke op med mælk hele aftenen, og så sov hun bare rigtig godt.
Det var selvfølgelig luksus for mig, kan jeg godt se… Men det skal siges, at hun altid har puttet ved mig i vores dobbeltseng, og altid har fået lov til at falde i søvn ved mig.
Mange vil sige at det er en dårlig vane, men for mig virker det mest naturligt at hun skal være ved mig.
Jeg har i en kort periode prøvet at indføre et putteritual for så at putte hende i hendes tremmeseng. Men gråden bliver så voldsom, og tårerne stritter ud til alle sider, at mit hjerte ikke nænner det. Så efter jeg vendte tilbage til det gamle, med at hun putter ved mig, er hun ligefrem glad når vi går i seng. Så det er okay for mig.…
Men som sagt, pludselig er hun begyndt at vågne hver 1½-2.time… HELE NATTEN… og det har stået på i snart 2 måneder.
Jeg har valgt ikke at spørge min sundhedsplejerske til råds, for hun vil sikkert have anbefalet mig, at gå i gang med grød og mos.
Jeg kan ikke helt finde ud af, hvorfor L vågner. Det er ikke hver gang hun vågner, at hun spiser et måltid, men det er bestemt flere gange end hun plejer. Hun er helt stoppet med at tanke op om aftenen. Lige så snart hun ikke gider mere, skubber hun mig væk, og jeg kan umuligt få hende til at tage mere.…Nogle bøger skriver at man skal vænne dem helt fra natmåltidet når de når 5-6måneder. Men hvad med blw-børn?? Skal jeg bare blive ved med at tilbyde hende brystet om natten hver gang hun vågner?
Jeg tænker jo at opvågningerne godt kan have noget at gøre med, at hun er mere sulten, fordi hun jo bliver større. Men jeg er helt enig med jer i, at grød og mos ikke giver mere næring eller bedre søvn end modermælken.
I skriver også om appetitspring, men det her appetitspring har efterhånden varet længe. Kan det være fordi hun bare er ekstra tryghedssøgende for tiden, og så må jeg bare overleve det, selvom jeg i forvejen ligner en zombie, der ikke har sovet i 10år? Jeg ved godt at I ikke er sundhedsplejersker, og undskyld hvis min mail er for overvældende! Jeg er bare så træt…
Mit egentlige spørgsmål går på (hvis det er svært at få øje på…), om jeres blw-børn blev vænnet fra de natlige måltider, og jeg så bare skal være konsekvent, og simpelthen må lære hende det på en eller anden måde? Eller om det stadig er vigtigt for hende at få mælk on natten ??
Mange venlige hilsner fra Sara

Kære Sara.
Det er så nedbrydende for både humør, tankevirksomhed og selvopfattelsen at vågne så ofte om natten. Vi har alle været der i kortere eller længere perioder.
Som du selv skriver er vi jo ikke sundhedsplejersker og heller ikke ”søvneksperter”. Umiddelbart lader det ikke til, at din datter vågner fordi hun er sulten, i hvertfald ikke hver gang. Og hvis hun ikke har brug for mad når der er gået 1½-2 timer, mens hun er vågen, har hun nok heller ikke, når hun sover. Der kan være mange grunde til at hun vågner; tryghed, vane, sult, udviklingsspring…? Og det er nok ikke af samme årsag, hun vågner hver gang.
Om mos/grød gør en forskel for søvnen i sammenligning med amning lader det ikke til: http://blogblw.ankhmedia.dk/2015/05/
Du skal ikke stoppe med at natamme. Hvis hun nogle gange vil amme, og andre gange ikke vil, kan du måske prøve at finde ud af, hvor lang tid der går i mellem at hun rent faktisk spiser noget. Og så lade være at tilbyde hende brystet de gange, hvor hun ikke ”bør” spise. Du kunne overveje at få hjælp af hendes far, så hvis hun faktisk kan holde sig uden mad i f.eks. 3 eller 4 timer, kan du sove i et andet rum og han kan have hende og trøste, hvis hun vågner de første timer af natten og så kan du få sovet nogle timer i uden afbrydelse. Når det så er tid til at hun rent faktisk er sulten og skal ammes igen, skal du overtage og han kan så sove resten af natten.
Men du skal endelig blive ved at amme om natten. Når du oplever at hun spiser ind i mellem, kan hun ikke undvære mælken. Vi synes, det er for tidligt at afvænne med natamning allerede ved seks måneder.
Vi håber, det snart bliver til mere rolige nætter for både dig og lille L, så I kan få en sjov og dejlig start på BLW.
Mange hilsener Lærke og Patricia

Facebooktwittergoogle_plusredditpinterestlinkedintumblrmail

Hvordan trapper barnet selv ned?

Skriv et svar

Hej.
Nøj, hvor jeg glæder mig til at introducere min søn for mad the blw-way! Det giver så god mening, at de mætte og uden pres kan udforske maden gennem leg og på egen hånd! Jeg sidder dog og funderer over, hvordan de selv skal nedtrappe mælken, hvis de altid bliver tilbudt det først? Er der et tidspunkt, hvor man skal vende bøtten om, og tilbyde dem fast føde først og så mælk bagefter? Eller hvordan?
Mvh Mia

Hej Mia.
Dejligt du glæder dig – vi synes også, at det er en super sjov og naturlig måde, at introducere vores børn til mad på!
Vi kan godt forstå din undren. Pointen omkring amning af barnet inden maden, skal ikke tages så bogstaveligt. Det vigtige er, at man er sikker på, at barnet ikke er sulten. Nogle gange betyder det, at du tilbyder mælk lige inden maden, hvis det er længe siden, barnet sidst har spist. Andre gange er det måske kun en halv times tid siden din søn fik mælk, og så sætter I jer bare til bordet og spiser. Som udgangspunkt giver du mælk når din søn beder om det. Og så vil mælkemåltiderne bliver mindre og færre, når den rigtige mad, begynder at fylde. Der vil simpelthen gå længere tid imellem, han beder om mælk eller hans mælkemåltider vil blive mindre, fordi han efterhånden får dækket sit energibehov fra maden. Forhåbentligt vil det hele komme meget naturligt, når I er kommet i gang.
I starten behøver du i øvrigt ikke tilsætte ekstra fedtstof til den mad, du tilbyder din søn. Men når du mærker, at han trapper ned på mælken, er det vigtigt, du er opmærksom på, at du tilbyder ham god energitæt (fed) mad.

Vi håber, I kommer til at nyde det,
Lærke og Patricia

Facebooktwittergoogle_plusredditpinterestlinkedintumblrmail

Gider ikke mad

Skriv et svar

Hejsa.
Vi har en skøn datter som er lidt over 6 mdr. Jeg fuldammer hende og har gjort det siden fødslen. Men hun har fået smagsprøver i ca. 3 uger nu.
Hun NÆGTER fast føde! Jeg har også prøvet med grød, men nej tak. Alt ryger ud igen efter hun har undersøgt det lidt med hænder og mund. Jeg tilbyder hende noget hver gang vi andre også får, og hun sidder med ved bordet. Jeg startede med at tilbyde mad, da hun viste stor interesse for det. Åbnede munden, smaskede og savlede ved synet af os andre der spiste.
Er der et gennemsnit på hvornår blw børn starter med at spise, eller er det fuldstændig individuelt? Og hvor længe skal vi vente, jeg mener, kan min mælk være nærende nok for hende lang tid endnu?
Venlig hilsen Sille

Kære Sille
Det lyder som om både du og din datter, netop gør det I skal: Du tilbyder hende mad, når I selv sidder ved bordet og spiser. Hun undersøger maden, smager på den og spytter den ud igen.
Det er netop det baby-led weaning handler om: Jeres datter er en del af jeres fælles måltid, og mens hun udforsker maden, får hun dækket sit behov for god næring fra din modermælk (50% af kalorieindholdet i brystmælk kommer fra fedt, så der er masser af energi i det).

Barnets første møde med maden vil netop være, at undersøge det med hænder og mund, og så spytte det ud igen. Efterhånden vil hun begynde at kunne tygge maden lidt, det vil stadig primært komme ud af munden igen, men med tiden vil hun også lære at synke den tyggede mad. Og pludselig en dag, spiser hun rigtigt. For nogle børn sker det indenfor få måneder, for andre går der længere tid. Det vigtigste er, at hun viser interesse for maden og synes det er sjovt. I skal så sørge for, ikke at lægge en masse pres på hende, men nyde at hun nyder maden og måltidet med jer, selvom hun i starten gør det på en anden måde, end alle vi andre. Det skal nok komme.
Uanset om man praktiserer BLW eller mader mad ske, kan vi ikke tvinge børn til at spise. Vi er nødt til at have tålmodighed og give barnet tid til at lære, hvad mad er.

Så længe du sørger for, at hun har fri adgang til at spise sig mæt i modermælk når hun viser hun er sulten, skal du ikke være bekymret for om hun får nok at spise. Efterhånden som maden begynder at fylde, vil hun selv skære ned på amningen.

God fornøjelse med jeres fælles madeventyr,
Patricia og Lærke

Facebooktwittergoogle_plusredditpinterestlinkedintumblrmail