Hej.
Jeg skriver angående min datter på snart 14 måneder. Vi har kørt BLW siden hun var 6 måneder. I starten var jeg meget begejstret. Det var fantastisk at se, hvordan hun undersøgte, udforskede og smagte al mad. Problemet i dag er, at hun stadig bare smager og leger med maden. Når hun er sulten, er det kun amning, der dur. Som om hun ikke har fundet ud af, at hun kan blive mæt af mad. Jeg synes faktisk hun spiser mindre og mindre mad uanset hvad jeg serverer. Hun er heller ikke nysgerrig med maden, som hun var i starten. Jeg går hjemme med hende og ammer hende som skrevet rigtig meget. Til hendes 1. års undersøgelse var hun dalet lidt på kurven. Både i vægt og længde. Lægen var ikke super bekymret, men ville gerne se hende igen om et halvt år for at følge op. Jeg aner ikke hvad der er det rigtige at gøre nu. Skal jeg helt stoppe med at amme hende, så hun mærker sult?
Jeg håber I kan hjælpe med nogle ideer til, hvordan vi kommer videre herfra.
Venlig hilsen
Karin

Kære Karin
Mange tak for dit spørgsmål. Først vil vi lige pointerer at vi ikke er sundhedsprofessionelle, og vores svar her, skal derfor mest tages som inspiration og måske en ny indgang til jeres hverdag med BLW og amning.
Allerførst: kan du se i din datters bleer om hun virkelig kun ammer, eller om der rent faktisk kommer mad indenbords? Hvis det ikke længere er rene tynde amme-bleer, kan du være sikker på, at din datter rent faktisk spiser noget. Om end det måske er meget lidt.

Ud fra et BLW-synspunkt er dit spørgsmål jo meget relevant; hvornår skal vi stole på og lytte til barnets signaler, og hvornår er det vigtigt at vi viser vejen?
BLW betyder jo at banet leder vejen fra mælk til fast føde, men børn har selvfølgelig brug for at en forældre der ser barnet og reagerer, hvis der opstår problemer, som kun de voksne kan tage ansvar for at løse. Vi syntes at det er helt forståeligt at du nu er tvivl om, om du fortsat skal lade hende fortsat styre mælke- og madindtag. WHO anbefaler at størstedelen af kalorieindtaget dækkes af fast føde i barnets andet leveår, og når du nu også fortæller at din datter falder på både vægt- og længdekurven, tænker vi også at du aktivt skal forsøge at vække hendes interesse for mad, både så hun kan lære at maden mætter og så hun kan begynde at få flere positive oplevelser med mad. Nogle børn er meget følsomme overfor madens tekstur i munden. Hvis dette har været svært for din datter har hun måske fortrukket at amme, ligesom et barn der har fået mos, foretrækker dette, frem for familiens teksturrige mad.
Hvis det er muligt vil vi foreslå at du eventuelt efterlader din datter med din partner i en periode, lang tid nok til at hun bliver sulten.  Når hun så bliver tilbudt mad, så sørg for at det er noget hun godt kan lide og som mætter godt. Alternativt, kan du vælge at lære din datter at I kun ammer på specifikke tidspunkter, f.eks. før formiddages- og eftermiddagsluren og før sengetid. Dette skulle være nok til at øge appetitten, uden at du behøver helt at stoppe amningen, hvis dette er noget både du og din datter holder af.
Du skal selvfølgelig gøre dette når der er god tid til at støtte din datter i den frustration hun vil føle når hun ikke længere får helt fri adgang til din mælk. Amning er meget mere end blot mad, derfor skal hun måske også vende sig til at hun få tryghed, kram og kærlighed hos mor uden amning hver gang.
Associationerne omkring mad, vejer tungt i vores vurdering af maden. Derfor er det også utroligt vigtigt at I rummer hendes frustrationer, uden selv at blive frustrerede eller ængstelige. Måltiderne skal forblive en rar oplevelse for alle, også selv om hun måske protesterer i starten, f.eks. ved ikke at vil spise eller udtrykker sin misfornøjelse højlydt (der hvor du går ind og tager styringen er aldrig i form af at presse hende til at spise, men ved at begrænse indtaget af mælk).
Start gerne ud med at altid serverer et udvalg af mad som du ved at hun godt kan lide sammen med jeres mad, igen med øje for at overgangen ikke bliver en for stor udfordring. Vi er indrettet sådan at mad smager bedst når vi er sultne, og vi holder især af mad der giver en god mæthedsfornemmelse. Når dit datter oplever at mad, og ikke blot din mælk, vil gøre hende mæt vil der være større chance for at interessen for maden stiger.

Din mælk er stadig utrolig næringsrig for din datter og vi mener ikke at du behøver at stoppe, som du nævner. Men det er ikke hensynsmæssigt at din datter næsten stadig fuldammer, med den alder hun nu har. Dels har hun brug for nærringstoffer ud over dem der er i mælken, og på et tidspunkt vil du ikke længere kunne producere nok til at dække hele hendes store kaloriebehov. En vigtig pointe her er også at du skriver at hende interesse for maden er dalene, det syntes vi du skal reagerer på.

Vi håber at dette kan hjælpe jer videre og at du har fået nogle konkrete ideer til at støtte din datter på hendes vej ud i det eventyr mad kan være, Lærke og Patricia